God sommerferie, folks!

Manglende opdatering af denne side skyldes, at Den Ulidelige Pedant har ligget underdrejet i New Hampshires vildnis uden hverken el eller net, men jeg skal jo også bare sige god sommerferie, for i lighed med sidste år gemmer vi sablerne væk, når solen kommer, og træerne springer ud.

Alt dette græs og grønne fik mig til at tænke på en gammel vits:

"Hvilket af disse ord passer ikke til resten:

græs, hund, kone, analsex?"

Svaret er for plat, så jeg nægter at hoste op med det, men hvis man i stedet spørger, hvilket af disse sommerord kunne kræve nærmere forklaring:

grill, strand, sandal, bikini, sand, vand, græs

 ... så siger du – vel nok – bikini. Ikke?

I så tilfælde kan jeg oplyse, at bikini er opkaldt efter Bikini-atollen, og at manden, der fandt på det, hed Louis Réard og gjorde sin opfindelse i 1946. Han valgte netop det ord, fordi han mente, at beklædningsgenstandens afslørende snit ville afstedkomme et chok, der ville være sammenligneligt med det, de amerikanske atomprøvesprængninger på Bikiniøerne netop havde forårsaget. Gad vide, hvad han ville have kaldt G-strengen? Nagasaki?

G-strengens etymologi henligger i øvrigt i det uvisse. Hvor utroligt det end lyder, går ordet helt tilbage til sent i 1800-tallet, hvor "geestring" brugtes som betegnelse for de amerikanske indianeres lændeklæde. Andre mener simpelthen, at G'et står for "groin" – skridt eller lyske –  som var et tabuord på daværende tidspunkt.

Men du er selvfølgelig mere interesseret i, hvordan man får sådan en – flot numse. Også her kan jeg være behjælpelig: Adobe Photoshop.

Og har man ikke Photoshop, kan man trøste sig med denne her:

Hermed er vi nået til vejs ende – som vi med meget ringe agt for genitiv yndede at sige til klasselærer Weiss dengang i nitten-hundrede-way-back.

Her vendes dog stramtandet tilbage til september med en sproglig vinkel på våbenkontrol og en stærkt underholdende smøre om malapropismer. Blandt andet.


/Susse

Har du hørt om den kvinde, der blev skudt i pinsen?

I tidens løb har jeg sagt utrolig mange søde, smagløse og temmelig rædselsfulde ting til mænd og moret mig gevaldigt, mens det stod på. Det har været alt fra Smid lige dig selv op på et halvt stykke mad til Nej, hvor ville jeg se godt ud med din [censureret] i munden.  Så der er selvsagt meget af det, kvinder bliver fortørnede over, jeg slet ikke forstår. 

Jeg forstår blandt andet ikke Lucy Kellaway, Financial Times-skribenten, som Politiken låner til deres økonomitillæg, og hvis seneste klumme handler om, hvad bankfolk taler om i elevatoren, og hvor nogle sådanne angiveligt skulle have sagt: 

“Hvis der virkelig var et glasloft, ville vi lade alle kvinder arbejde over os,” en kommentar hun kalder smagløs. 

Øv, hvorfor er visse feminister så snerpede? *)

For det er da snerpet at blive forarget over alt fra mænds siddestilling i offentlig transport til sjofle vittigheder – og det er forkert at rubricere de forekomster som sexisme, der betyder: “kønsdiskrimination, kvindeundertrykkelse eller mandschauvisme” (sidstnævnte = den holdning, at mænd er bedre end kvinder). 

Snerpethed og sexisme-misbrug peakede max, da den amerikanske 'teknik-guru' Adria Richards deltog i en stort anlagt IT-konference. Her sad hun foran to mænd, ligeledes IT-udviklere, der omtalte en dongle – et lille stykke hardware, der giver computer, tv o.a. elektriske installationer yderligere funktioner – som en penis og hyggede sig med det, hvad Richards lyttede ivrigt til, men ikke nok med det: Hun vendte sig og tog et billede af dem, som hun sammen med den “sexistiske” vits udstillede på Twitter.  Igen antog en lille, triviel episode, som ingen burde blande sig i, et gigantisk omfang: Først sagde arrangørerne undskyld til Richards, så sagde manden med penis-joken undskyld efter, at arrangørerne havde trukket begge mænd til side og irettesat dem, og så blev jokes-udøveren gudødeme fyret. Er de rigtig kloge over there? Jeg ville have betalt dem PENGE for at høre deres vitser! 

Men da Richards skrev om episoden på sin blog, blev hun selv fyret for at splitte et miljø til atomer, som hun i stedet burde have brugt kræfterne på at forene. Tillykke, Richards!  Du har virkelig gjort en kæmpeindsats for mandearbejdspladsernes lyst til at inkludere kvinder. Og hør så her: 

For det første er sjofle vittigheder ikke (nødvendigvis) sexistiske. De er fantastiske – eller har i hvert fald gode chancer for at være fantastiske – og vi kan ikke få nok af dem. Hvis du ikke kan klare mosten, så sæt dig et andet sted hen, eller overvej evt., om du i virkeligheden ikke var bedre tjent med at fixe computere for nonner.

En lignende sag udspillede sig for et år siden, og den er langtfra overstået:

Rainer Brüderle, den parlamentariske leder af de Fri Demokrater, blev anklaget for at sige til Stern-journalisten Laura Himmelreich, at hun sagtens kunne “udfylde en dirndl”, den traditionelle bayerske kjole med lav udskæring. 

I et portræt som fr. Himmelreich skrev om hr. Brüderle, fremgik det, at den 67-årige politiker lavede en “sjofel” og “sexistisk” bemærkning om hendes bryster under en samtale i en hotelbar til trods for, at bemærkningen hverken kvalificerede som sjofel eller sexistisk.

Stor ståhej for ingenting, skulle jeg mene: Politikeren og journalisten sidder på en bar – et sted, der signalerer “mindre formelt” – i Stuttgart og drikker en fyraftensøl, og så kan den gamle gris ikke nære sig. Er det så forfærdeligt? Ja, det er bare sådan kvinder behandles hele tiden, lyder det vante omkvæd. Vi bliver opfattet som sexsymboler, hævdede hundredvis af tyske kvinder på Twitter i kølvandet på episoden i hotelbaren, som var tæt på at koste politikeren embede og anseelse. Men var der monstro et alternativ til at udstille den gamle gris for hele Tyskland?

Paris-dirndl

Laura-pigen kunne have sagt: “Tusind tak!” og være gået videre med det, hun ville tale om. Eller hun kunne have sagt: "Jeg bryder mig ikke om, at du kommenterer mine bryster. Lad være med det." Og så var den ikke længere. Men det er alt for besværligt. Meget lettere at lave national skandale, når en gammel mand dummer sig.

Men her handler det om at bruge ordet sexisme korrekt. Episoden blev markedsført under overskriften SEXISME, selvom den på ingen måde levede op til definitionen – medmindre, selvfølgelig, man opfatter mænds allestedsnærværende seksuelle interesse i kvinder som et udtryk for sexisme. I så tilfælde er den mandlige hjerne og mænds tanker også dybt sexistiske.

Var bemærkningen faldet på en arbejdsplads, hvor chefen sagde til sin kvindelige undersåt, at hun sagtens kunne udfylde en dirndl, havde der været tale om sexchikane, og havde han fulgt det op med opfordringen til noget fræk fax i kopirummet, var vi ude i noget langt værre: magtmisbrug. Men stadig ikke sexisme.

Mere præcist ville jeg kategorisere bemærkningen: “Du kan sagtens udfylde en dirndl” i denne kasse: “Noget, en ældre herre, der ikke aner, at kvinder skriger sexisme for et godt ord, siger, fordi han ikke ved, at han dermed kigger på en kvinde som et sexobjekt, og at dette er dårligt.” [Venligst omskriv den sætning, så antallet af kommaer minimeres. Drastisk.]

Moran

Min heltinde Caitlin Moran har en quickfix-tommelfingerregel, som hun bruger til at finde ud af, om der i forskellige tilfælde er tale om det, hun kalder “sexistisk bullshit”. Og den lyder sådan her: Gør mændene det også?

Går de fx med burka? Nej. Ergo er burka noget sexistisk bullshit. Men omvendt kan man også spørge: Gør kvinderne det også? Glor de på mænd, fx? Ja, de gør så. OM de gør!

Personligt kan jeg da uden blusel berette, at jeg glor uhæmmet på mænd, så meget jeg overhovedet kan komme til. Overbeglor dem som SEXOBJEKTER. Og føler mig ærlig talt ikke det fjerneste sexistisk af den grund. Jeg glor ivrigt det hele igennem: ryg, arme, brystkasse, lår, røv, hænder, ører – hele svineriet. Og kommenterer ofte en særlig fin legemsdel: “Nej, hvor har du en god [hvad det nu er ].”

Der blev talt om sexisme med stort S i forbindelse med Blachmans talkshow, denne gang med rette, fordi kvinderne var nøgne, og mændene var påklædte, mændene måtte tale, kvinderne skulle tie. Nettoresultatet var et nostalgisk sus fra sydstaternes slavemarkeder, hvor negrene blev vurderet før et evt. køb. Tingsliggørelsen på Blachmans show var out of control, men på en ufrivillig komisk måde, hvor nettoresultat mest af alt udstillede mænd generelt og Blachman specifikt. 

I den forbindelse skrev forfatteren Pouline Middleton i Politiken om at blive tingsliggjort:

“En dag fik jeg at vide, at jeg har pæne ben. Det gjorde mig rasende, at mine ben nu også skulle vurderes. Var det ikke nok med ansigt, bryster og bag?”

Middleton spekulerede over, hvorfor ingen interesserede sig for hendes hjerne eller hendes sind. Nedenstående billede er til hende. Det lagde en kok ind på sin facebookprofil, hvor billedteksten angav, at han savnede sin kæreste. 

Så svaret til Middleton må lyde: Nogle gange er det bare nogle andre ting, vi ser eller savner, og ved du hvad? I går sagde jeg til en mand, at han havde en fantastisk brystkasse. Gjorde det ham rasende? Næ. Han sagde tak og rødmede. Jeg tror, det er mandekroppen, der “tørster efter ord”. Lytter man til kvinderne, er de nærmest allergiske over for dem.

Så er der de gamle travere med have det røde eller ikke at have fået noget i lang tid. Den mødte jeg på Facebook forleden dag i form af en opdatering fra en (sød) kvinde:

Igen må jeg sige, at det ikke er længe siden, jeg selv spurgte en meget humørsyg mand, om han da ikke lige stod og manglede et gevaldigt slag fisse. Er det sexistisk? Næ. Både mænd og kvinder kan blive indebrændte, hvis de ikke passer den butik. Helt analogt er det heller ikke sexistisk at spørge en kvinde, om hun trænger til at få pik, hvis hun er uforklarligt opfarende. Men som et argument i en seriøs diskussion om finansmarkedet, vil jeg klart mene, det er uhøfligt – i modsætning til sexistisk – at afvise en afvigende holdning under henvisning til mangel på sex. 

PMS er sjov. Selvfølgelig har mænd det ikke. Det gør det tricky. Til gengæld er det velkendt, at kvinders menstruationscyklus kan forårsage humørsvingninger i et omfang, hvor PMS i hvert fald én gang har vist sig anvendelig som forsvar i en amerikansk retssal, hvor en kvinde havde myrdet sin mand. Hvorfor pokker skulle en mand så ikke kunne spørge en humørsyg kvinde, om hun har det røde?

Man kan ikke forbyde alt det, man ikke kan lide. Og det nytter heller ikke at kalde det, man ikke kan lide, men ikke kan komme til at forbyde – sexisme.  


Ukorrekt overforbrug af ordet sexisme er fordømt og giver kvinder et dårligt omdømme. Hold op med det nu! Og hvis du er i tvivl, om hvad der er hvad, så spørg dig selv: Gør kvinderne det også?

/Susse 

*) “Hvorfor er feminister så snerpede? 30 spørgsmål og svar om køn og ligestilling.” af Gretelise Holm.

Patchwork-pedanter er så velkomne!

Der er patchworkpedanter og patchworkfeminister, og lige nu spørger du dig selv: Skal vi ikke have en lille bindestreg dér og dér? Jo. Hvis en halvandenmands-madras har det bedre end en halvandenmandsmadras, så gør vi sgu sådan. Forfra:

Der er patchwork-pedanter og patchwork-feminister, og vi rummer dem alle, som enhver god radikal ville have sagt. Det er lørdag aften, well: søndag morgen, og trunten her er stiv – SÅ saligt! We're worth it! – men derfor kan vi jo godt være høflige og sige TAK til den patchwork-radikale Sigrun Gudbrandsdottir! Tak for fremsendte:

El

Vi sender den direkte videre til ordbogen.com, that bad, bad person-thingie!

"Bottom up your overcoat
when the sky is high
Take good care of yourself!
You belong to me, hey!"

/Floozie

Hans Bonde: "JEG ER FEMINIST!"

Det er dekadente tider. "Hvad skal vi kalde en kusse"-artikler kører i samme uge i både Information og Tidens Kvinder. Herreværelsessnak til nøgne, tavse kvinder. Kvindeværelsessnak til (snakkesalig) nøgen mand. Det tror jeg ikke, kineserne dyrker. Hvis du forstår ...

Til overflod svirrer luften, aviserne og debatten med ord som sexisme og feminisme. Samtidig er der meget lidt enighed, om hvad ordene betyder. Vi tager feminisme nu og gemmer den svære til næste uge.

Feminist er ifølge ordbogen sådan en som undertegnede og de fleste andre normale [sic] mennesker, dvs. en person, der kæmper – kæmper og kæmper, nok et meget stort ord, men alligevel – for ligestilling mellem kønnene. "Lige" + "stilling" – skal tages meget bogstaveligt: Lige adgang, lighed for loven.

For to dage siden læste jeg på ordbogen.com, at feminist ud over ovenstående betydning har endnu en:

 ... hvorpå jeg med det fluks begik denne såkaldt hverdagsfeministiske handling:

For hvis det forholdt sig sådan, som ordbogens anden betydning foreslår, ville vi nok ikke se dette billede uden for masochistiske cirkler:

 

"En mandlig feminist er en af evolutionens skønneste nettoresultater," skriver Caitlin Moran i sin bog "How to be a Woman". Moran er fortaler for, at en sådan i lighed med sine kvindelige fæller burde stille sig op på en stol og råbe: "JEG ER FEMINIST [ ... ] så vi kvinder kan skåle med ham i champagne, før vi begærer hans krop for vildt." 

Dansk Kvindesamfund begærede "den unge blogger", Nikolaj Munk, bedre kendt som Mandfjols, så vildt, at de gav ham Mathildeprisen, fordi han udfordrede billedet af feministen som en krigerisk, gammel, sur kælling, ingen gider kneppe. Nej, sådan sagde de det selvfølgelig ikke. 

Mandfjols med mentor, Jette Hansen

 
Tillykke med prisen, Nikolaj. Danmark har brug for sådan nogen som dig – og Henrik Marstal. Og egentlig også Hans Bonde, som lige har skrevet denne her:

Det er en bog, der gør op med favorisme – uagtet at ordet ikke findes i nogen dansk ordbog. Bonde må have ment favoritisme: "yndlinges indflydelse og magt; favoriseringssystem", siger Store Danske. Men favorisme, så siger vi det, kender vi under betegnelser som fx positiv særbehandling. Det kommer bl.a. til udtryk i form af økonomiske incitamenter til ansættelse af kvinder, og i norske aktieselskaber i form af kvindekvoter. 

Dette opgør med favoritismen forvalter Hans Bonde overbevisende. 85 point for det. Ret skal være ret. Men det er selvfølgelig let for en antikvote-feminist at sige. Dog trækker det fra, at han er ude af stand til at se glasloftet. Måske man, som Caitlin Moran foreslår, burde sende en flok fugle hen over det, så de kan skide på det og dermed gøre det synligt for enhver? 85 minuspoint til Bonde for det.

Men er Hans Bonde feminist? Er han sådan en, der skal stå på en stol og sige JEG ER FEMINIST, mens vi begærer hans krop for vildt? Ja, det påstår han, højt og tydeligt: "JEG ER FEMINIST," forkynder Bonde i versaler på side 11 og tilføjer: "I den tidlige oplyste forstand." (Håber, nogen vil fortælle mig, hvad den tidlige oplyste forstand er, og hvorfor den er oplyst. Tak. Og nu I er i gang: Hvorfor er der ikke komma mellem tidlige og oplyste?)

Men ville en feminist skrive sådan her: 

For mig er ligestilling derimod, når mennesker af begge køn har den samme ret til frit at vælge og sammensætte deres liv. Vi har fuld ligestilling i Danmark.

Nej, det ville han/hun ikke. For sandheden er, at vi ikke engang har lighed for loven, eftersom barselsorloven stadig ikke er delt, og 92% af kvinderne "selv vælger" at tage den hele – med grelle konsekvenser for lysten til at ansætte kvinder, for kvinders videre karriereforløb og – ikke mindst – mænds adgang til fælles børn efter skilsmisse.

Herudover benytter Bonde den samme simplificerede virkelighedsopfattelse som liberalisterne, når han refererer til dette frit at vælge. Med det gevaldige lønefterslæb kvinder har, er valget om, hvem der skal tage barslen, ikke frit. Det er simpelthen et spørgsmål om penge.

Og ville en feminist – der taler imod kvotering – skrive sådan her:

Ideen om at kvinder nu skal til at takke mænd for ikke længere at være 100 procent kvoteret ud af den demokratiske proces er mere end sær, bagstræberisk og mandschauvinistisk. Den er simpelthen ufeministisk. Så Bonde: Dine mange fine pointer ufortalt: Du er ikke feminist.

 

Men pedanten bliver nødt til at komme efter Bonde med endnu en lille ting:

"For første gang i verdenshistorien har man indført et princip om forfremmelse for en gruppe, der performer svagt."

For det første er dette faktuelt forkert. Kvinder performer kun svagt, efter de er blevet gravide og har fået børn. For det andet præsterer vi hertillands. Anglicisme-Bonde!

"Vichi-regeringen med patter", ifølge Caitlin Moran

Stay tuned til næste uge, hvor feministen møder sprognørden for at diskutere sexisme. Sidstnævnte vinder, og luften svirrer med øretæver. Er jeg sikker på. 


 /Susse